Nyheds blog - Laila Colding Lagermann

Nyheds blog - Laila Colding Lagermann

Ny bog...

NyhederPosted by Laila Colding Lagermann Tue, September 05, 2017 08:28:16
I juli udkom denne lille bog om børn, unge og etnicitet i skolen. Bogen er sidste del af den kompetencepakke, jeg har udarbejdet for Ålborg Universitet og "Program for læringsledelse" til ca. 240 skoler, og formidler hvad vi fra forskningen ved om dette felt til lærere, pædagoger, ledere og andre praktikere med interesse i netop dét. Bogen kan bestilles direkte på www.dafolo-online.dk





  • Comments(0)//nyheder.lailalagermann.dk/#post3

Spørg nu børnene!

NyhederPosted by Laila Colding Lagermann Mon, September 04, 2017 12:17:56

Samarbejdsbaseret problemløsning (CPS) er en samtalemetode og en grundlæggende forståelse af, at børn gør det godt, hvis de kan. Den metode har været afprøvet på en skole i Aalborg, og sammen med Tine Basse Fisker har jeg foretaget en kvalitativ evaluering af projektet. Og vi spurgte først og fremmest børnene – og fik guldkorn som belønning. De fortæller blandt meget andet, hvordan reflektionerne og færdighederne fra samtalerne myldrer ud i andre sammenhænge, og smitter af på deres aktiviteter uden for skolen. Netop dét er en pointe, der er hele arbejdet værd. Evalueringsrapporten kan du læse hér:













  • Comments(0)//nyheder.lailalagermann.dk/#post2

Unge og stress

NyhederPosted by Laila Colding Lagermann Mon, September 04, 2017 12:14:06

Flere unge oplever i dag stress og mistrivsel i forbindelse med deres hverdag i og på tværs af gymnasium/fritid, ligesom antallet af unge der dropper ud af uddannelser er steget. I starten af året udgav jeg på den baggrund sammen med min gode kollega, Anne Maj Nielsen, en forskningsrapport om stress i gymnasiet. I rapporten har vi med udgangspunkt i de unges perspektiver undersøgt deres hverdagsliv, hvad der stresser gymnasieelever og hvordan forebyggelse og behandling virker med "Åben og rolig for unge" – et forskningsbaseret meditations-kursus i stresshåndtering og stressreduktion. Læs med her, hvor vi har lavet en sammenfatning af resultater og anbefalinger:







  • Comments(0)//nyheder.lailalagermann.dk/#post1

”Program for læringsledelse”

NyhederPosted by Laila Colding Lagermann Mon, September 04, 2017 11:44:03

”Program for læringsledelse” er et samarbejde mellem Aalborg Universitet og tretten deltagende kommuner over 200 skoler (matrikler), knap 80.000 folkeskoleelever og ca. 10.000 fagprofessionelle (lærere, pædagoger, skoleledelse), dvs. ca. ti procent af det samlede antal folkeskoler, fagprofessionelle, forældre og elever i Danmark.

På baggrund af de indsamlede data, pegede en foreløbig læringsrapport på, at der blandt andet er udfordringer med hensyn til at inkludere børn med etnisk minoritetsbaggrund i skolen.

På den baggrund blev jeg i foråret kontaktet og spurgt af Ålborg Universitet, om jeg ville udarbejde en kompetencepakke til de deltagende skoler, hvor lærerene kunne arbejde med og blive klogere på netop dette tema, hvilket jeg takkede ja til.

Det er blevet til en kompetencepakke bestående af en bog for Dafolo i serien ”Det ved vi om…” med titlen ”Det ved vi om: Børn, unge og Etnicitet i skolen” (2016, in prep.), samt et e-læringsforløb for de professionelle på skolerne i de tretten kommuner, omhandlende tre temaer, herunder tre videoer, tre tilhørende tekster (uddrag fra bogen), samt en række refleksions- og arbejdsspørgsmål knyttet til de forskellige temaer.

Pakken har til formål at give indsigt i skolen som mulighedsrum for børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, med henb

lik på at de professionelle kan arbejde med at udvide mulighedsbetingelserne i skolen for denne gruppe børn og unge med henblik på at inkludere dem i det der foregår i skolen i højere grad end tilfældet ser ud til at være nu.

Nedenstående er én af tre videoer i det e-læringsforløb, som er en del af kompetencepakken:


https://www.youtube.com/watch?v=3nc719iGQIY&feature=youtu.be








  • Comments(0)//nyheder.lailalagermann.dk/#post0